Det Norske Akademis Ordbok

forutsette

forutsette 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforutsetting
verbalsubstantiv
forutsetting
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd forut; annet ledd sette; jf. tysk voraussetzen; se også forutsatt og forutsetning
BETYDNING OG BRUK
1 
gå ut fra (som betingelse)
; ta for gitt
SITATER
  • hvorfor altid forudsætte enten usle eller latterlige bevæggrunde?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 39 1874)
  • jeg forudsætter han har bedste vilje
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 75 1873)
  • å forutsette at det vi sanser har en egen bakenforliggende «substans», er å hoppe for raskt til konklusjonen
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)
2 
være betinget av, avhengig av
SITATER
  • selvkundskab forudsætter den nøjeste agtpaagivenhed paa os selv
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 220)
  • fritid og lønnsarbeid er gjensidig forutsettende størrelser
     (Samtiden 1994/nr. 3/74 )
  • hat forutsetter en evaluering
     (Georg Johannesen Litteraturens norske nullpunkt 19 2000)