Det Norske Akademis Ordbok

fortvilelse

fortvilelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; fortvilelsen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
fortvilelsen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårtvi:´l(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til fortvile, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være fortvilet
; det å gi seg helt over
; voldsom sorg
EKSEMPEL
  • bringe, drive til fortvilelse
SITATER
  • på jorden skal folkene engstes i fortvilelse når hav og brenninger bruser
     (Luk 21,25; 2011: bli grepet av angst og rådløshet)
  • de er vilde af fortvivlelse over den skæbne, som venter dem
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 230 1873)
  • tænk, om han i fortvilelse går hen og gør en ulykke på sig!
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 201 1890)
  • et par gange havde Lydia vredet sig fra ham og knyttet sine hænder i fortvilelse
     (Amalie Skram Samlede Værker II 511)
  • moren … er på vei ned i en avgrunnsmørk fortvilelse
     (Ketil Bjørnstad G-moll-balladen 18 1986)
2 
litterært
 villskap
; desperasjon
EKSEMPLER
  • kjempe med fortvilelsens mot
  • kjempe fortvilelsens kamp
SITAT
  • [jeg kan som du, hav, glitre i havblikk og stille] til jeg maa stormens fortvilelse ride
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 17 1919)