Det Norske Akademis Ordbok

fortrydelse

fortrydelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårtry:´d(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til fortryde, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende
 ergrelse
; misnøye
SITATER
  • hun [svarte] til hans store fortrydelse: «Ja jeg ser det!»
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 170 1882)
  • at vi ere et «ungt folk», bør [ikke] vække fortrydelse inden visse lag af vort samfund
     (L.J. Vogt Dublin som norsk By 23 1896)
  • han hørte paa mig med stor fortrydelse
     (Knut Hamsun Rosa 197 1908)
  • vi har da tænkt at spørge presten uten fortrydelse, om ikke De med biskopen bedst tok Deres maaltider hos os –!
     (Bernt Lie Mot Overmagt 163 1907)
     | uten at presten må ta det ille opp
2 
foreldet
 anger
SITAT
  • gid jeg så sandt kunde vise Dem et eller andet tegn på min oprigtige fortrydelse
     (Henrik Ibsen Gengangere 96 1881)
UTTRYKK
av megen tale kommer fortrydelse
ordtak
 | jf. med for mange ord følger dårlig [dvs. uklok] tale Fork 5,2