Det Norske Akademis Ordbok

fortenkt

fortenkt 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårte´ŋkt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av fortenke
BETYDNING OG BRUK
1 
som er borte i sine egne tanker og ikke legger merke til noe omkring seg
; henfalt i tanker
; tankefull
SITATER
  • [han] stirrede fortænkt op mod himmelen
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 193)
  • der var kommet noget fortænkt over ham
     (Øvre Richter Frich De sorte gribbe (1914) 11)
  • han syntes Rose var indesluttet og fortænkt
     (Sigrid Undset Vaaren 121 1914)
  • [han] saa av og til stivt og fortænkt paa en eller anden i rummet med sine underlige blaknede øine
     (Sigrid Undset Kransen 67 1920)
  • stå ikke slik fortenkt, da, jentunge
     (Lilian Bye Jentungen 28 1976)
1.1 
om ansiktsuttrykk, mine
 trykket av triste tanker
; mismodig
SITATER
  • alle [fikk] saare fortænkte ansigter
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 59 1892)
  • med lukket og fortænkt mine møtte hun det lille følge
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 174 1923)
  • Tornes … bare så hen for sig med fjerne fortenkte øine
     (Sjur Lothe Det blir aldri som før 176 1938)
  • jentene i klassen stirret på henne med fortenkt alvor
     (Kari Ørbech Liv og Lars 49 1971)
1.2 
om tanke, ytring
SITAT
  • mer eller mindre fortenkte meditasjoner over tiden og timeglasset
     (Hallvard Rieber-Mohn Brev til «Ben» 63 1973)