Det Norske Akademis Ordbok

forstyrret

forstyrret 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforstyrret, forstyrrede
nøytrum
forstyrret
flertall
forstyrrede
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av forstyrre
BETYDNING OG BRUK
ute av likevekt
; (sinns)forvirret
EKSEMPEL
  • han var rent forstyrret av skrekk
SITATER
  • [reven] jagede alle de forstyrrede lam foran sig
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 57 1862)
  • du er i grunden ikke så gal, men du er forstyrret
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 287)
  • [hun] saae saa rar og forstyrret ud
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 173 1879)
  • [jeg] lod proprietæren tilbage i stuen med den matlysende praas og sin egen forstyrrede tankegang
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 265 1879)
  • fyren er gal, forrykt, forstyrret!
     (Henrik Ibsen Vildanden 147 1884)
  • det [hadde] været noget forstyrret over hans person
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 121 1923)
  • det at hun … var åpenbart mentalt forstyrret fikk folk til å stirre ekstra storøyd på fenomenet
     (Christian Borch Sannhetens kår LBK 2009)
UTTRYKK
forstyrret veggelus
muntlig, i sammenligningsuttrykk
  • Lie [løp] som en forstyrret væggelus om nede i butiken og vidste ikke sin arme raad
     (Rudolf Muus Kostbar Livsglæde 282 1898)
  • jf.
     
    Gamle Ingeborg fôr som et forstyrret væggedyr mellem alle disse ind[t]ryk
     (Johanne Vogt Statsraad Colletts hus og hans samtid 98)
  • omkring ham vrisset hans kone som en forstyrret veggelus, – i kjøkken og stuer, med en støveklut i haanden. stundesløs og forskræmt
     (Gerhard Gran Alexander L. Kielland og hans samtid 177 1922)
  • partiets egentlige ledere [sprang] omkring som forstyrra veggelus
     (Arbeiderbladet 22.01.1927/4/4)