forsprenge - Det Norske Akademis ordbok

forsprenge

verb

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[fårspre´ŋ:ə]

ETYMOLOGI

etter tysk versprengen, grunnbetydning 'sprenge fra hverandre; splitte'; jf. for-

BETYDNING OG BRUK

litterært, sjelden

overanstrenge

SITAT

den som solens haarde glans fortumlet og forsprængte, blev ofte undt en liten stans, når månens fred sig sænkte

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 243)

i adjektivisk perfektum partisipp

forsprengt

foreldet

overanstrengt

; overspent

SITATER

det er en forsprængt og ganske fortvivlet paastand

(J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 301)

| forhastet, uoverveid
hun taber sin ligevægt, sin holdning … faar noget forsprængt, uroligt, usammenhængende

(Arne Garborg Trætte Mænd 114 1891)

| forjaget

2.1

blodsprengt (særlig som følge av sterk anstrengelse)

EKSEMPEL