Det Norske Akademis Ordbok

forspille

Likt stavede oppslagsord
forspille 
verb
MODERAT BOKMÅLforspillelse
verbalsubstantiv
forspillelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårspi´l:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vorspilden; se også forspillelse
BETYDNING OG BRUK
få (noe) til å gå til spille
; la (noe) gå unyttet fra seg
; gå glipp av (noe)
; ødelegge
EKSEMPEL
  • forspille en sjanse, mulighet
SITATER
  • min søn! Ve mig; jeg har forspildt dit kongerige!
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 161 1872)
  • er her en vildsom sjæl forspildt?
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 114)
  • forspilde andres rygte
     (Henrik Ibsen Gengangere 56 1881)
  • mit liv forspildt, min sjæl forstødt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 75)
  • hans kraft ei blev forspildt
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 105 1919)
  • jeg har allerede forspildt livet
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 334)
  • det er før ægteskabet, at ægteskabet forspilles
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 53 1883)
  • et forspildt liv!
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 290 1886)
  • hvor han selv var mislykket, forspildt
     (Alexander L. Kielland Fortuna 101 1884)
  • han [hadde] forspildt sin chance til at få Nils på glid
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 23 1929)
  • hun var bange at hun ved et fejlagtigt forsøg skulde forspilde sig lejligheden til at drage ham
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 364)
     | leiligheten, muligheten til å få ham over i sitt trossamfunn
  • denne følelsen av å ha forspilt mitt samfunnsmessige liv
     (Dag Solstad Roman 1987 347 1987)
  • [Bjørn Hansen hadde] forspilt sin sønn
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 107 1992)