Det Norske Akademis Ordbok

forskrift

forskrift 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; forskriften, forskrifter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
forskriften
ubestemt form flertall
forskrifter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[få`r:-]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
grunnbetydning 'mønster som man lærer å skrive etter'; jf. middelnedertysk vorschrift; jf. også foreskrive og for-
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 mønstertekst til å skrive av eller skrive etter
; skriftlig forelegg
SITAT
  • i mellemste klasse lærte barnene at læse indenad i bok, at forstaa katekismen, at regne med de fire species og at skrive med pen efter forskrift
     (Kristianias historie IV 126 1928)
     | jf. de fire spesies
2 
regel
; anvisning
; bestemmelse som man må rette seg etter
SITATER
  • [overlæreren] havde foreskrevet, at vi hjemme skulde udarbeide en skriftlig oversættelse af den deel af Livius, som han paa skolen gjennemgik. Denne forskrift opfyldte Holm og jeg med nogle flere
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 81)
  • [punsjen] er s’Gu’ lavet efter den gamle forskrift
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 391)
  • som det heter på en gammel forskrift
     (Knud Knudsens livsminner 88)
  • tillempe … den naturlige lovs forskrifter
     (Knut Erik Tranøy Thomas av Aquino som moralfilosof 92 1957)
  • forskriftene i borettslag
     (Johan Borgen Mitt hundeliv 33 1971)
  • slik at de skulle komme i jorden etter ovennevnte religiøse forskrifter
     (Sunniva Lye Axelsen Jerusalemsyndromet LBK 2012)
3 
jus, offentlig administrasjon
 utfyllende bestemmelse til lov
EKSEMPEL
  • Kongen kan gi nærmere forskrifter om lovens anvendelse
SITATER
  • Forskrift for sivil transportberedskap
     (lovdata.no 16.06.2005)
  • privatskoler må … følge de samme forskrifter og regler som skoleverket for øvrig
     (Kathrine Wegge Skolestartboka LBK 2010)