Det Norske Akademis Ordbok

forskaffe

forskaffe 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforskaffelse
verbalsubstantiv
forskaffelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårska´f:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vorschaffen; jf. for- og skaffe
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 skaffe
; bringe til veie
SITATER
  • nogen smukkere prydelse kunde ikke kunsten hverken opfinde eller forskaffe
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 76)
  • et samlag kunde således efterhånden forskaffe sig en hel stabel af tomme tjæretønder
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 310)
  • [Richard vil] forskaffe dig adgang til kredse, hvor du ellers som fremmed vanskeligen vilde kunne komme
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 294 1882)
  • [vi fortalte] ham om al den morro, vor hestedoktor havde forskaffet os
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 25 1865)