Det Norske Akademis Ordbok

forrykt

forrykt 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforrykt
nøytrum
forrykt
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fåry´kt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
opprinnelig perfektum partisipp av middelnedertysk vorrücken, tysk verrücken i betydningen 'forstyrre, bringe i uorden'; se forrykke
BETYDNING OG BRUK
1 
i dagligtale
 gal
; sinnssyk
; vanvittig
SITATER
  • han var bleven forrykt ved læsning af religieuse skrifter
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 371)
  • er De forrykt?
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 28 1874)
  • er det ikke forrykt, at jeg ikke kan få vite det?
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 77 1883)
  • han tror jo, jeg er forrykt i hodet
     (Henrik Ibsen En folkefiende 36 1882)
  • fyren er gal, forrykt, forstyrret!
     (Henrik Ibsen Vildanden 147 1884)
  • den forrykte indbildning
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 15 1886)
  • husker du gnomen … som var så forrykt efter jenter om vår’n?
     (Herman Wildenvey Samlede Dikt I (1957) 241)
  • som lege tilbrakte han dagen sammen med forrykte
     (Trond Berg Eriksen Den usynlige død og andre essays 17 1986)
  • enten er det jeg som er forrykt, eller så er det bildene mine som er forrykte
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 339 1996)
2 
psykologi, psykiatri, foreldet som fagterm
 som lider av systematiske vrangforestillinger, især paranoia
SITAT
  • en kronisk sinnssyk (f. eks. åndssvak, dypt dement, kronisk forrykt) patient
     (Tidsskrift for den norske lægeforening 1939/1267)