Det Norske Akademis Ordbok

forranglet

forranglet 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforranglede
flertall
forranglede
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fåra´ŋlət]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset for- av perfektum partisipp av rangle
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, om person
 utmattet av stadig rangel
SITATER
  • han levet hele tiden fra haanden til munden, som oftest i den største usseldom, fordrukken og forranglet, som han var
     (Fredrik Viller Gamle Friks diamant (1911) 184)
  • han var forranglet og dypt motfalden
     (Knut Hamsun Landstrykere I 49 1927)
  • syk og forranglet var han og med en nederdrektig katzenjammer
     (A-magasinet 05.10.1929/6 Johan Woll)
2 
overført
 preget av sterk rangel
SITAT
  • geværbolte hamrer og banker værre end tømmermænd ovenpaa en forranglet nat
     (Fredriksstad Tilskuer 27.07.1893/1)