Det Norske Akademis Ordbok

forme

forme 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLformet, formet, forming
preteritum
formet
perfektum partisipp
formet
verbalsubstantiv
forming
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[få`rmə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av form; jf. middelnedertysk formen
BETYDNING OG BRUK
1 
gi en viss form
; danne
; skape
EKSEMPLER
  • forme figurer i leire
  • forme en setning, et spørsmål, innlegg
SITATER
  • før jeg formet deg i mors liv, kjente jeg deg
     (Jer 1,5)
  • et sprog, som synes formet efter landets og folkets natur
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 395)
  • med [støpeskjeen] har han leget knappestøber, smeltet og formet og præget
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 96)
  • af frasernes tåger og festernes røgelse formes et verdenshistoriens spøgelse
     (Henrik Ibsen Digte 184 1875)
  • hvi forme I tonerne ei til accorder?
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 38)
  • han la [sanden] i en smal, fint formet voll rundt hele tegningen
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
  • form små boller [og stek] dem på middels varme i en stekepanne eller legg dem på grillen
     (Aicha Bouhlou Aichas salatfantasier 294 2021)
UTTRYKK
forme ut
utforme
  • [jeg] formed … det ud i digt, i syner, i billeder
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 38 1886)
1.1 
gi en (vakker, tiltalende) kunstnerisk tilfredsstillende form
SITATER
  • ægte claveerstykker i solid, moden stil, vel formede, spilbare og charakteristiske
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 267)
  • ansigt og skikkelse ædelt og fornemt formet
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 21 1890)
  • jeg har den formende evne, jeg har ordenes fylde, jeg har øre for de ordene som har metallets klang
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 138)
  • fylde i anslaget og en levende tone gikk hånd i hånd med plastisk formende evne
     (Verdens Gang 13.05.1946/3)
     | om klaverspill
  • [skriveren] ga seg tid til å forme hver enkelt bokstav bortover linjen så de alle hadde samme fylde og stod godt til hverandre
     (Kurt Aust Kaos og øyeblikkets renhet LBK 2008)
1.2 
med skifte av subjekt
 utgjøre
 | jf. forme seg
SITATER
  • stjernene formet en jevn sirkel
     (Atle Næss Kraften som beveger LBK 1990)
  • [det kunne] se ut som munnen formet et smil bak smokken
     (Marie Landmark Til slutt blir du selvlysende 155 2020)
2 
refleksivt
 
forme seg
 få en bestemt form
EKSEMPEL
  • munnen formet seg til et smil
SITATER
  • hvad [stæren] sang, det formede sig i mig til et digt
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 458)
  • det steg i mig et spørsmaal, som ikke formet sig i ord eller klare tanker
     (Sigurd Hoel Syndere i sommersol 76 1927)
  • en plan formet seg allerede i hodet hans
     (Knut Faldbakken Uår. Aftenlandet 14 1974)
UTTRYKK
forme seg etter
ta form etter
  • klærne formet seg etter kroppen
3 
gi (en person) et visst særpreg, bestemte egenskaper
EKSEMPEL
  • lærerne er med på å forme elevene, forme elevenes personlighet
SITATER
  • De har ikke ledet og bøjet og formet ham således, at det blev ham en ubevidst nødvendighed at handle hæderligt
     (Henrik Ibsen De unges forbund 195 1874)
  • møtet med Paul Valérys tankeverden har virket formende på [Henri Bremonds] egne anskuelser
     (Truls Winther Tausheten og ordet 26 1972)
  • alle timene alene ved pianoet har formet meg, gjort meg til en grubler
     (Ketil Bjørnstad Damen i dalen LBK 2009)
  • stedet som mer enn noe annet hadde formet [ham]
     (Thomas Lundbo Synkere og svevere 160 2010)