Det Norske Akademis Ordbok

forhåne

forhåne 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforhånet / forhånte, forhånet / forhånt, forhåning, forhånelse
preteritum
forhånet / forhånte
perfektum partisipp
forhånet / forhånt
verbalsubstantiv
forhåning, forhånelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårhå:´nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorhōnen, tysk verhöhnen; jf. for-
BETYDNING OG BRUK
tiltale, omtale eller behandle hånlig, foraktelig
; håne sterkt
 | jf. forhånelse
EKSEMPEL
  • forhåne og bespotte Gud og religionen
SITATER
  • forhaane den levende Gud
     (2 Kong 19,4 eldre oversettelse; 2011: håne)
  • han forhaanet og bespottet alt, hvad konen holdt hellig
     (Bernt Lie Mot Overmagt 9 1907)
  • du har forhånet min kejserlige magt og myndighed
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 374 1873)
  • jeg er jo en forhånet mand
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 106)
  • [de] havde forhaanet, forfulgt og halvveis plaget livet af den kjære lærer
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 57 1882)
  • jeg har min rod dybt nede i den almue, som her forhånes
     (Henrik Ibsen En folkefiende 163 1882)
  • ei tid da de klassiske språkene var på vikende front i norsk skole – forhånet av modernismen, sosialt brennmerket som symbol for de høyere klasser
     (Inge Eidsvåg Den gode lærer i liv og diktning LBK 2005)