Det Norske Akademis Ordbok

forferdelse

forferdelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; forferdelsen, forferdelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
forferdelsen
ubestemt form flertall
forferdelser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårfæ´r-d(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til forferde, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være eller bli forferdet
; redsel
SITATER
  • forferdelse har grepet mig
     (Jer 8,21; 2011: gru)
  • priset han, hvis blotte navn slår barbarerne med forfærdelse!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 271 1873)
  • mængden udstøder et forfærdelsens skrig
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 339 1873)
  • vandet er for koldt. Ilden for hed. Guds forfærdelse bor i dem
     (Jonas Lie Faste Forland 252 1899)
  • han havde kjendt sig i den isnende forfærdelses nærhed
     (Bernt Lie Mot Overmagt 181 1907)
  • De faar svære kampe at bestaa, mot en indtil forfærdelse ublid natur
     (Bernt Lie Mot Overmagt 117 1907)
  • med forferdelse forstod beboerne endelig at byens undergang ikke var til å stanse
     (Peter Haars Pull 51 1985)
  • blandingen av forferdelse og viljeløshet vokser i meg
     (Finn Carling Frokost i det skjønne 116 1994)
2 
noe som forferder
; noe som skaper redsel
EKSEMPLER
  • til min (store) forferdelse så jeg at …
  • det kan ende med forferdelse
     | ende med en ulykke, gå galt
SITATER
  • til en forferdelse vil jeg gjøre dig [Tyrus]
     (Esek 26,21; 2011: jeg gjør deg til skremsel)
  • et vejr, hvis stemmes forfærdelser ej mere kan forglemmes?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 316)
  • hun var en forfærdelse at se til
     (Jonas Lie Gaa paa! 290 1882)
  • [vi] oppdaget til vår forferdelse at det fosset kloakk fra en kum i gaten
     (dagbladet.no 2007)
  • til sin forferdelse innså hun straks at vodkaen hadde gjort sitt
     (Eugene Schoulgin Pike med ferskener 103 2006)