Det Norske Akademis Ordbok

forfekte

forfekte 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårfe´ktə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorvechten, grunnbetydning 'forsvare med våpen'; jf. for- og fekte
BETYDNING OG BRUK
hevde, forsvare (en mening, et standpunkt e.l.)
EKSEMPEL
  • forfekte et syn
SITATER
  • De har så ofte, i veltalende ord, under pokalernes klang forfægtet dette samfunds borgerlige interesser
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 198 1877)
  • både Epiktet og Marcus Aurelius forfektet samme stoiske idé
     (Karin Sveen Klassereise LBK 2000)
  • jeg har ofte forfektet den mening at alle studier, inkludert jus, burde ha en obligatorisk pensum med minst tjue av verdenslitteraturens verker
     (Jan Kjærstad Berge 213 2017)