forbarme
verb
MODERAT BOKMÅLforbarmet, forbarmet, forbarmelse 
preteritum
forbarmet
perfektum partisipp
forbarmet
verbalsubstantiv
forbarmelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårba´rmə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
refleksivt
forbarme seg
ynkes (over noen)
; ha, vise medlidenhet (med) og tilgi eller hjelpe (noen)
SITATER
-
Herren skal forbarme seg over Jakob og igjen velge ut Israel og la dem få bo i sitt land(Jes 14,1)
-
forbarm dig over mig, du, som jeg nu skriger til om hjælp i min højeste nød
-
å, gud forbarme deg over furuens ekorn(Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
-
en eller annen har tatt livet av Nelly Friis. En som har mistet tålmodigheten. Eller en som ville forbarme seg(Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)
-
det han sa, var for å påkalle min medmenneskelighet, for at jeg skulle forbarme meg over ham(Cathrine Knudsen Jeg kunne vært et menneske LBK 2011)
UTTRYKK
Gud forbarme seg
som utrop
-
men, Gud sig forbarme, – sligt noget gør man da ikke!
-
men Gud forbarme sig, er du der!
-
jf.– Jesus forbarme
2
især i adjektivisk presens partisipp; ofte som
utrop
| jf. du
SITATER
-
o, forbarmende frelser!
-
du forbarmende, da blir der jo nætop ingenting af dig!
-
Gud, de angrende synderes forbarmende ven
-
du forbarmende, om han ikke står splitter naken og spiller med musklene
-
det var sannelig ikke lett, for du forbarmende for en avfallsdynge vi har klart å samle oss opp der borte