Det Norske Akademis Ordbok

fjed

fjed 
substantiv
BØYNINGet; fjedet, fjed
UTTALE[fje:d]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form fjed, av gammeldansk fiat, tilsvarer norrønt fet 'steg, skritt'; beslektet med fot
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, også overført
 fotspor
EKSEMPEL
  • følge i noens fjed
SITAT
2 
litterært
 skritt
; trinn
 | jf. hanefjed
SITATER
  • du mærker en lyd som af sagte fjed
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 190)
  • hver deilig vaardag vendte vi smaabørn did vort fjed
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 7)
  • han [fulgte] fjed for fjed
     (Sigrid Undset Vaaren 167 1914)
  • [han] styrer sine fjed i retning av sufflørkassen
     (Joachim Holst-Jensen Holst-Jensen ruller opp 84 1946)
  • han akter ikke vike et fjed
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
  • [han] følger terrenget med fjærende fjed, lydløst
     (Per Qvale Orvil 66 2020)