Det Norske Akademis Ordbok

ferm

ferm 
adjektiv
BØYNINGfermt
UTTALE[færm]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via nedertysk ferm, fra fransk ferme, av latin firmus 'fast'
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 dyktig (og rask)
; fiks
SITATER
  • en handelsmand må være ferm, smidig og ikke falle i staver
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 28 1874)
  • ferm den tykkes, som fritte kan, saa og fortelle selv
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 15 1899)
2 
om kvinne
 dyktig (i husarbeid) og sunn og sterk
SITATER
  • for en ferm pige, som kan lave mad, anvises tjenste strax
     (Trondhjems Adressecontoirs Efterretninger 21.12.1849/5/1)
  • Antonette Sars havde været i Rills hus fra sin tidligste ungdom af og var som sagt et vakkert, godlidende og fermt menneske
     (Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger II 326)
  • et solid fruentimmer, De! Ferm og fejende
     (Henrik Ibsen De unges forbund 144 1874)
  • saa ferm en kjærring fandtes der ikke
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 6 1892)
  • denne varme, ferme haand, vil De gi’ mig den, Sølvi?
     (Jonas Lie Faste Forland 65 1899)
  • hun tok paa dem [barna], det gik fort og fermt
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 296 1919)
3 
om kvinne
 grovbygd
; stor og kraftig
SITATER
  • de unge pikene satt med en ferm matrone som voktet på dem
     (Sissel Lange-Nielsen Våren 34 1985)
  • en båt skal … se ut som en båt, både for og akter …, som ei skikkelig bondekjerring i bakenden – rund og ferm
     (Dalane Tidende 18.09.2006/3)
  • [hun var] lei av å bli kalt trinn og ferm
     (Dagbladet 27.02.2009/47)