Det Norske Akademis Ordbok

fæl

fæl 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLfælt
nøytrum
fælt
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fæ:L]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. fæle og fælen
BETYDNING OG BRUK
stygg
; avskyelig
; motbydelig
EKSEMPLER
  • et fælt sår
  • en fæl smak
  • være fæl i munnen
     | snakke stygt
SITATER
  • de gloede paa ham med slige store fæle øine, som om de vilde æde ham
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 172 1879)
  • fæle historier
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 14 1879)
  • fillet og fæl
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 31)
  • alt dette her, som lugter så fælt
     (Henrik Ibsen En folkefiende 33 1882)
  • en fæl løgn
     (Henrik Ibsen En folkefiende 159 1882)
  • stygt, fælt, skrækkelig afskyeligt er det meste af det han lyver sammen
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 76 1899)
  • vig fra mig frister fæl!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 7)
  • noen av plansjene var fæle og skremmende
     (Ørnulf Hodne Folkeskolen i folkeminnet LBK 2010)
  • hagen vår ser fæl ut etter vinteren
     (Linn Ullmann Et velsignet barn LBK 2005)
1.1 
ubehagelig
; lei
SITATER
  • samvittigheden – den kan være fæl, den
     (Henrik Ibsen Gengangere 88 1881)
  • uf, den Gregers Werle, – det har altid vær’t en fæl fisk
     (Henrik Ibsen Vildanden 149 1884)
  • der er jo ingen sammenligning mellem Dem og den fæle fyren
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 16)
  • Digteren: «Jeg er bare en elendig skrivemaskine, en dot, en pjalt.» Rype: «Nei, men det var da fælt da!»
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 18)
  • hele den fæle historien om hvordan hun hadde blitt gravid med en annen mann
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
1.2 
brukt for å forsterke et utsagn
 | jf. svær
SITATER
  • han lagde nu saadanne børder i meiserne til dem, at det var fæle ting
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 209 1879)
  • så’nt et fælt snøvejr, som det er ude ikveld
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 158 1896)
     | i folkelig replikk
  • det er da fælt til veir ogsaa
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 3)
  • han skjælder og smelder fært
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 45 1929)
  • – Fælt så dere maser og graver! sier de voksne irritert
     (Tove Nilsen Skyskraperengler 65 1982)
  • fælt som den fluen surrer
     (Bjarte Breiteig Fantomsmerter (2000) LBK)
  • hun gledde seg så fælt
     (Kim Småge Koksbiter og trollsplint LBK 1999)
  • jeg lurer fælt på hvor i huset hun kan ha satt blomstene
     (Torgrim Eggen Pynt 300 2000)
UTTRYKK
være fæl til
1 
om person
 gjøre noe ofte og mye
; være svær, slem til
  • være fæl til å springe
  • du er saa fæl til at snakke
     (Alexander L. Kielland Fortuna 173 1884)
  • som smågutt var han fæl til å naske
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
2 
om person
 være dyktig til
; være flink til
  • hun var ganske ensom, tror jeg. Fæl til å vaske, la hun til
     (Unni Lindell Mørkemannen LBK 2008)
gradsadverb, forsterkende
EKSEMPEL
  • det var fælt ubehagelig
SITATER
  • der var stor indbydelse og fælt mange folk
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 118)
  • de blev nu fælt forskrækkede
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 32 1879)
  • næste morgen stod risen fælt tidlig op
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 66 1879)
  • jeg vilde så fælt gerne
     (Henrik Ibsen Gengangere 86 1881)
  • uf jeg har saa fært vondt i maven, at –
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 225)
  • vi [ble] fælt fine venner
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 46)