Det Norske Akademis Ordbok

esing

esing 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; esingen, esinger
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
esingen
ubestemt form flertall
esinger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[e:`siŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av ås med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
tykk list på indre side av øverste bordgang i båt (som tjener til å styrke båten og til feste for tolleklamper og keiper)
SITATER
  • han slog sig gennem de væbnede mænd og sprang over æsingen ud
     (Henrik Ibsen Digte 92 1875)
  • Hårfagers hærklædte rækker fylder og dækker tofternes tiljer og æsingens planker
     (Henrik Ibsen Digte 197 1875)
     | planker lagt fra skipsside til skipsside
  • stevn mod stevn i sjøgangen, saa kjeiper og æsinger knækkedes
     (Jonas Lie Gaa paa! 71 1882)
  • [de] bjergede sig ved at holde sig fast i æsingen
     (Jonas Lie Gaa paa! 147 1882)
  • de kom saa langt ud som til Bommelhuk og fik selve storhavet mod æsingen
     (Jonas Lie Gaa paa! 30 1882)
  • [de] slaar makrellen av imot æsingen
     (Gabriel Scott Kilden 101 1918)
  • en dykker kravlet seg over esingen
     (Nils Johan Rud Det har ventet på deg LBK 1988)