erratum
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; erratumet, errata, errataene 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
erratumet
ubestemt form flertall
errata
bestemt form flertall
errataene
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[æra:´tum]
ETYMOLOGI
fra latin erratum, perfektum partisipp av errare 'flakke hit og dit'
BETYDNING OG BRUK
1
især i flertall, (sist) i bøker som overskrift
skrivefeil
; trykkfeil
EKSEMPEL
-
errata et corrigenda| se corrigenda
SITATER
-
[vi vil] fæste opmærksomheden paa enkelte errata i en … i det hele meget fortjenstfuld afhandling(Den Constitutionelle 04.09.1836/1/1)
-
[min artikkel] var befengt med et par begredelige errata(Nordlandsposten 02.03.1999/16/3)
2
sjelden
feiltagelse
SITAT
-
jf.facultetet skal … have bygget sit afslag paa, at jeg har ansøgt stipendiet i hensigt at skrive en bog … Men dette er et errat. Jeg har ikke søgt om understøttelse for at skrive(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 295 (1848) Jørgen Moe)