Det Norske Akademis Ordbok

erkyndige

erkyndige 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLerkyndiget, erkyndiget, erkyndigelse
preteritum
erkyndiget
perfektum partisipp
erkyndiget
verbalsubstantiv
erkyndigelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ærçy´ndigə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk sich erkundigen; jf. kyndig
BETYDNING OG BRUK
refleksivt
 
erkyndige seg
 foreldet eller arkaiserende
 skaffe seg greie på
; forhøre seg
SITATER
  • «… vel har jeg læst adskillig udaad skulde være begaaet af ham [dvs. Hans Nielsen Hauge] eller hans tilhængere; med ved at erkyndige mig derom …, har jeg erfaret, at fortællingerne derom ere blevne særdeles afvigende fra det virkelig passerede»
     (Hans Nielsen Hauge Beskrivelse over Hans Nielsen Hauges Reiser, vigtigste Hendelser og Tildragelser 65 1816)
     | referat av uttalelse av biskop Peder Olivarius Bugge
  • [jeg] gik ind for at erkyndige mig om veien
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 25 1858)
  • det er ganske rigtigt; det har jeg erkyndiget mig om
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 61 1879)
  • vær af den extraordinaire godhed at erkyndige dig om, hvorvidt der maatte være en seminarist deroppe, der var i besiddelse av Brommes tegninger til dyreriget
     (Arne Garborg Mogning og manndom I 9 (1871))
  • paa tilbageveien erkyndigede han sig om der ikke fandtes en anden plads end Brunnen, hvor man kunde landsætte ham
     (Clara Tschudi Ludwig den andens sidste dage 83 1906)
  • jeg tør banne på at du ikke har erkyndiget deg om de sist oppgitte tall
     (Johan Borgen Lillelord 52 1955)