erindre
verb
MODERAT BOKMÅLerindret, erindret, erindring 
preteritum
erindret
perfektum partisipp
erindret
verbalsubstantiv
erindring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[æri´ndrə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
litterært, foreldet
minne (om)
EKSEMPEL
-
erindre en om noe
SITAT
-
vi blev … den senere saa frugtbare skolemands allerførste elever, noget, hvorom han i senere tider ofte erindrede mig
1.1
foreldet
bemerke
; innvende
SITAT
-
kommandøren syntes ikke at have noget at erindre mod den udvej
2
mest litterært
huske
; minnes
EKSEMPEL
-
jeg kan ikke erindre å ha sett ham før
SITATER
-
så vidt jeg erindrer, slo beregningen til
-
dikteren stirret erindrende ut gjennom bilruten
2.1
bevare i minnet
SITATER
-
jeg intet huske vil … men alt erindre| men jeg vil gjemme opplevelsene i mitt sinn som varig minne
-
med skræk og gysen vil den fjerne efterslægt dit navn erindre