Det Norske Akademis Ordbok

epopé

epopé 
substantiv
Informasjon
BØYNINGet; epopeet, epopeer
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
epopeet
ubestemt form flertall
epopeer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[epåpe:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via fransk épopée, fra gresk epopoiia 'eposdiktning', av epos og poiein 'skape'
BETYDNING OG BRUK
episk dikt eller diktning, særlig heltedikt, heltediktning
SITATER
  • jeg skrev min egen epopee. Hver helt var deri en idee
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 44)
  • jeg holder paa med et kjæmpedigt, en lyrisk epopée «Clelia», hvori Norden sættes op mod syden i form af mig og datteren af en italiensk værtshusholder
     (Olaf Bull Brev fra en dikters liv 1 276 (1922))
  • Tolstois store epopé [Krig og fred]
     (Erik Krag Leo Tolstoi 245 1937)