Det Norske Akademis Ordbok

ense

ense 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLenset, enset, ensing
preteritum
enset
perfektum partisipp
enset
verbalsubstantiv
ensing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[e`nsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt enza, sideform til anse
BETYDNING OG BRUK
1 
legge merke til
; ta hensyn til
; bry seg om
 | jf. vøre
SITATER
  • nu var den gamle [spillende tiuren] kommen i saadan hede, at den ikke ændsede det velmente raad [dvs. varselskriket fra røyen]
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 100 1879)
  • ingen fiende dine vaaben endser
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 163)
  • videre, æns ikke ham!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 43 1870)
  • ja visst græder hun lidt; men det skal en aldrig ændse
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 32)
  • [først] må du love, at du aldrig ændser hvad der ligger udenfor Rondernes grænser
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 71)
  • ved selskaber ænsede hun ingen udgifter
     (Alexander L. Kielland Fortuna 214 1884)
  • toget kom rett mot bilen til 20-åringen …, som ikke enset at han var på en planovergang
     (ostlendingen.no 18.07.2010)
  • han vet at jentene uansett aldri enser ham
     (Simon Stranger Leksikon om lys og mørke 122 2018)
UTTRYKK
ense på
dialektalt
 bry seg om
; akte på
  • han ænset ikke mer paa læreren
     (Johan Bojer Samlede verker V 179)
2 
dialektalt, især i nektende uttrykk, egentlig ‘ikke så meget som se på’
 komme nær
; fingre ved
EKSEMPLER
  • han føk på meg uten at jeg hadde enset ham det minste
  • ens ikke kniven!
     | rør den ikke!