emanere
verb
MODERAT BOKMÅLemanerte, emanert, emanering 
preteritum
emanerte
perfektum partisipp
emanert
verbalsubstantiv
emanering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[emane:´rə]
ETYMOLOGI
fra latin emanare 'flyte, strømme ut'
BETYDNING OG BRUK
1
litterært, sjelden
strømme, stråle ut
| jf. emanasjon
SITAT
-
lyset som emanerte ut fra [dokumentmappen] var akkurat som lyset fra en kopimaskin(Atle Sperre Hermansen Vikariatet LBK 2008)
2
administrasjon, foreldet
utferdige (en lov)
SITAT
-
emaneret … var universitetsfundatsen af 1825, hvis §39 bestemmer at der for at blive rector eller lærer ved en lærd skole udkræves philologisk embedsexamen(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 398)