ekkel - Det Norske Akademis ordbok

ekkel

adjektiv

MODERAT BOKMÅLekkelt, ekle

nøytrum

ekkelt

flertall

ekle

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[e´k:(ə)l]

ETYMOLOGI

fra tysk ekel; av uviss opprinnelse

BETYDNING OG BRUK

som fremkaller vemmelse

; vemmelig

; motbydelig

; kvalmende

; frastøtende

EKSEMPLER

SITATER

[han] havde som følge af sit fraadserie og deraf at han aldrig rensede sine tænder, en stinkende aande, der gjorde samtalen med ham ækel

(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 274)
han plejede at træde paa det ækle insekt

(Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 256)
slig en ækkel, ragget, pøbelagtig køter

(Henrik Ibsen En folkefiende 162 1882)
at du tillader Morten at gaa med alt det ækle skjæg

(Alexander L. Kielland Fortuna 48 1884)
lad sligt fare; det er så ækkelt at se på

(Henrik Ibsen De unges forbund 158 1874)
se alt dette gull, og disse ækle figurer det er aldeles ikke smagfuldt

(Alexander L. Kielland Fortuna 13 1884)
jeg synes bare han er saan ekkel bondekunstner, jeg

(Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 85)
din ekle unge

(Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 24)
overlæreren puster ekkel pust på ham

(Jon Michelet Mannen på motorsykkelen 330 1985)
Gunnar så på meg som om jeg var et særdeles ekkelt kryp

(Torgrim Eggen Gjeld 215 1992)
ekkel og stinkende dobbeltmoral

(Torgrim Eggen Den nye Dylan 53 1997)