ei - Det Norske Akademis ordbok

interjeksjon

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[æi]

ETYMOLOGI

av norrønt ei; jf. dansk ej (brukt på samme måte), latin ei, hei 'akk, å'; jf. eia og hei

BETYDNING OG BRUK

foreldet, som uttrykk for (glad eller ergerlig) forundring, overraskelse e.l.

SITATER

ej! jeg tænkte – Ej, for fanden!

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 449)
ei, – begynder I nu med det igen?

(Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 110 1874)
ej, det er en vidtløftig historie

(Henrik Ibsen De unges forbund 15 1874)
ej, ej, du ser med venskabets øje

(Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 171 1873)
ej da, jeg havde jo nær glemt det!

(Jonas Lie Familjen paa Gilje 165 1883)

UTTRYKK

ei a meg

(jf. a)

brukt for å uttrykke overraskelse, beklagelse eller ergrelse

eia mei da, Bamse, sidder du ogsaa i [ulve]stuen, din mærreflaaer?

(P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1866) 311)
ejamej! nu gaar han der saa stursk og bidsk

(Jonas Lie Gaa paa! 168 1882)
eja mej da! – det er regnskaben!

(Jonas Lie Gaa paa! 314 1882)