Det Norske Akademis Ordbok

edder

edder 
substantiv
BØYNINGen / et; edderen / edderet
UTTALE[e´d:ər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form edder, av gammeldansk etær, tilsvarer norrønt eitr; se eiter
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, unntatt i faste uttrykk
 | se eiter
UTTRYKK
edder og galle
 (etter den eldre forestilling at overflod av galle forårsaket bitterhet, ondskap o.l.)
overført
 giftighet
; illsinne
 | jf. eiter
  • han benyttet årsmøtet til å spy edder og galle
  • han er bare edder og galle
  • deres koryphæer maatte med munden sige amen til den nye tingenes orden, mens de i hjertet havde edder og galde
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831–1847 245)
  • jeg skal dyppe [pennen] i ædder og galde
     (Henrik Ibsen En folkefiende 212 1882)
  • jf.
     
    mon Elis var fuld av edder og dævelskap endda?
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 141)
2 
foreldet
 materie i sår
 | jf. benedder, edderkveise