døven
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[dø:`v(ə)n]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til døve
BETYDNING OG BRUK
foreldet
det å døve(s), mildne(s),
dulme(s)
SITAT
-
hun sit hertugindeliv elsked kun som tidsfordriv, som en døven af den smerte, der paa hendes indre aad, som en latterkuur mod graad