dåne - Det Norske Akademis ordbok

dåne

verb

MODERAT BOKMÅLdånte / dånet, dånt / dånet, dåning

preteritum

dånte / dånet

perfektum partisipp

dånt / dånet

verbalsubstantiv

dåning

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[då:`nə]

ETYMOLOGI

til norrønt dáinn, perfektum partisipp av deyja 'dø'

BETYDNING OG BRUK

miste bevisstheten

; besvime

EKSEMPEL

SITATER

hun tar sig med de skindmagre hendene for brystet og er like ved å dåne

(Johan Bojer Folk ved sjøen 81 1929)
naar den ene [gutt] slap, saa hugg en frisk næve piken paany og drog hende med [i dansen], om hun saa var færdig til at daane

(Johan Bojer Samlede verker IV 121)
straks de saa hinanden, daanet eders datter ned og laa som død en lang stund

(Sigrid Undset Kransen 307 1920)
[de unge jentene på konsertene] hvinte, stønnet, sukket, dånte, tisset på seg

(Kjetil Rolness Elvis Presley 77 1998)
det er alltid jeg som er på ferde når folk dåner av utmattelse

(Herbjørg Wassmo Reiser LBK 1995)
de karene som tumlet seg i sola på Holttangen så jentene dånte, var ingen bleikfiser

(Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)

UTTRYKK

dåne av/bort/hen

miste bevisstheten

; besvime

; dåne

ansigtet var blaablekt i maaneskinnet, og enten maatte han være daanet av, eller var han død

(Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 150)
hun faldt saa i en haard sygdom og daanet hen, saa hun laa som hun var død

(Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 128 1909)

1.1

sjelden

gjøre bevisstløs

SITATER

hun kommer ut og ser sin husbond ligge blodig og daanet

(Sigrid Undset Fortællinger om kong Artur og ridderne av det runde bord 117 1915)
[han] gir ham et rapp av kolben over øret, akkurat tilstrækkelig til at daane ham i nogen timer

(Ejlert Bjerke Frie fugle 197 1910)

litterært

(litt etter litt) svinne, tape seg, bli borte

SITATER

se, for dens [tåkens] klamme vinge hvert et lysglimt daaner

(J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 204)
adjektivisk presens partisipp

det dånende suset utenfra

(Knut Faldbakken Glahn 23 1985)

UTTRYKK

dåne bort/vekk

dåne

han [talte] og talte saa den fete stemme daanet bort undertiden og blev hæs og hviskende

(Ragnhild Jølsen Samlede skrifter I 221)
hvad er det for stammer og rødder, som vokser af åsens spræk? Det er kæmper med hegrefødder! Nu dåner de også væk

(Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 64)
med det samme [ropet] var dånet bort

(Nils Johan Rud En fremmed i speilet 94 1993)