Det Norske Akademis Ordbok

dydsiret

dydsiret 
adjektiv
BØYNINGdydsirede
UTTALE[dy:`dsirət]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
annet ledd perfektum partisipp av sire; grunnbetydning 'prydet med dyd'
BETYDNING OG BRUK
arkaiserende
 som utmerker seg ved sin dyd
; (overdrevent) dydig, moralsk
; ærbar
EKSEMPEL
  • dydsirede kvinner
SITATER
  • nu er hemmeligheten vel forvaret … i disse dydsirede damers barmer
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 111)
  • [de slår] eders dydsirede samfund i ansigtet
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 183 1877)
  • hun er naurligvis altfor dydsiret til at ville sidde paa en æselryg
     (Amalie Skram Samlede Værker I 126)
  • tvilsomme hetæretyper [ble] under hans hånd … til dydsirte jomfruer
     (Erna Holmboe Bang Det hendte i Paris 53 1951)
  • i det dydsirede ansiktet var det hat
     (Jan Jakob Tønseth Et vennskap 86 1997)
  • er noen i stand til å finne en normal norsk kvinne på 26 år som kan tre inn i det tradisjonelle glansbildet av en dydsiret prinsesse?
     (VG 21.10.2000/2)