Det Norske Akademis Ordbok

dunkelhet

dunkelhet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; dunkelheten, dunkelheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
dunkelheten
ubestemt form flertall
dunkelheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av dunkel med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 (halv)mørke
; tussmørke
 | jf. dunkel
SITATER
  • dybt inde i skovens dunkelhed
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 297 1879)
  • i den hemmelighetsfulde dunkelhet ante han gamle paladser med fremspringende takgesims mot himmelen
     (Sigrid Undset Jenny 11 1911)
  • da Kimbers øyne hadde vent seg til dunkelheten, så han en mann
     (Kurt Aust Kaos og øyeblikkets renhet LBK 2008)
1.1 
sjelden
 tett(ere) mørke
SITAT
  • men helt nede mot dalbunden tætnet skyggerne til dunkelhet
     (Sigrid Undset Kransen 263 1920)
1.2 
sjelden
 strøk, område som ligger i mørke eller skygge
 | jf. tykning
SITAT
2 
uklarhet
; ubegripelighet
; gåtefullhet
 | jf. dunkel
SITATER
  • hvad fremtidsdækket gjemmer, ligger end i dunkelhed
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 34)
     | i det skjulte
  • [diktenes] dunkelhet og utilgjengelighet [lar] sig meget vel forklare
     (Lorentz Eckhoff Førerne i vår tids franske litteratur 139 1928)
  • et flyktig islett av dunkelhet
     (Stig Sæterbakken Sauermugg 14 1999)
  • igår kveld sto alt sammen klart for meg midt i forvirringen og dunkelheten
     (Knut Faldbakken Bad boy LBK 1988)