Det Norske Akademis Ordbok

dulme

dulme 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLdulmet, dulmet, dulming
preteritum
dulmet
perfektum partisipp
dulmet
verbalsubstantiv
dulming
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[du`lmə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
beslektet med dvale
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 falle til ro
; minke
; stilne
SITATER
  • denne smerte i din barm skal dulme, og løse sig i toner og i ord
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 117)
  • [bulderet fra brenningene rullet] indover de første fjelde og dulmede og døde i sneviddernes uendelige stilhed
     (Alexander L. Kielland Sne 9 1886)
2 
mest litterært
 dempe (smerte, uro e.l.)
; mildne
; døyve
SITATER
  • der var noget i dette vilde, voldsomme liv, der for et øjeblik dulmede hans smerte
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 106)
  • medlidende selvtilfredshed dulmede for en stund oprøret i hans indre
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 70)
  • dulme savnet og sorgen
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 99 1895)
  • [vi måtte] kaste os ind i noget, som kunde døve og dulme
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 129 1895)
  • den store natur måtte dulme vår skam
     (Nordahl Grieg Norge i våre hjerter 111 1929)
  • blomster kan dulme de skarpe kantene i tilværelsen
     (Kjersti Ericsson Far og mor LBK 1998)