Det Norske Akademis Ordbok

dukkert

dukkert 
substantiv
BØYNINGen; dukkerten, dukkerter
UTTALE[du´k:ərt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av dukke med suffikset -ert; jf. dansk dukkert
BETYDNING OG BRUK
1 
(enkelt) neddukking i (eller under) vann
EKSEMPEL
  • gi noen en dukkert
SITATER
  • han [snudde] sig med hodet dryppende av en siste dukkert i vandfatet
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 121 1923)
  • Rasmus [ble] slept ned til sjøen, hvor de gav ham en dukkert
     (Rudolf Muus Dikterliv i gamle Kristiania 34 1932)
1.1 
(raskt) bad, svømmetur
EKSEMPEL
  • ta, få (seg) en dukkert
SITATER
  • når en bader prøver elvevannet med stortåa før årets første dukkert
     (Hans Herbjørnsrud Blinddøra 11 1997)
  • en forfriskende dukkert
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
  • selv hadde hun tatt seg en rask dukkert, dusjet og nytt et glass iskald hvitvin på verandaen
     (Mette Anthun og Kari Birkeland Emmas avec LBK 2012)
2 
overført
 ydmykende tilrettevisning (særlig til noen som har opptrådt hovent, altfor selvbevisst)
SITATER
  • hun svarte [til Theodors tilbud om et sjal] at ja tak, men hun var ikke rigtig gammel nok og gift nok til sjal endda! … Efter denne dukkert maatte Theodor være en tosk om han vedblev at sende foræringer
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 11 1915)
  • Amsterdamer «Handelsblad» [hadde] givet den gode rotterdamer [Haverkorn] en ordentlig dukkert
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider IV 342 1917)
  • L’O-pé-ra! Det var en rask dukkert, en nyttig belæring om fransk uttale
     (Vilhelm Dybwad Glade minner fra spredte år 20 1950)