Det Norske Akademis Ordbok

dressere

dressere 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLdresserte, dressert, dressering
preteritum
dresserte
perfektum partisipp
dressert
verbalsubstantiv
dressering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[drese:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. fransk dresser, tysk dressieren; se også dressering
BETYDNING OG BRUK
venne (dyr) til lydighet
; lære (dyr) opp til å gjøre bestemte oppgaver eller kunster
SITATER
  • røstværingerne fange dem [lundefuglene] med smaa hunde, som ere dresserede til at krybe ind i hullerne og trække fuglene og æggene ud
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 43 1865)
  • adjektivisk perfektum partisipp
     
    den første dresserte elefanten blei brukt som krigselefant og ført fram av perserkongen Darius den tredje i slaget ved Issos i år 333
     (Heidi Marie Kriznik Applaus LBK 2002)
spøkefullt
 venne (en person) til lydighet, korrekt opptreden e.l.
EKSEMPEL
  • hans kone har dressert ham ganske godt
SITAT
i adjektivisk perfektum partisipp
 
dressert
 litterært
 ytret i kultiverte former
SITAT
  • Gud trøste den, der har et sæde i broget lag, blandt fabrikeret glæde, dresseret nag
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 19)