dressere
verb
UTTALE[drese:´rə]
ETYMOLOGI
jf. fransk dresser, tysk dressieren
BETYDNING OG BRUK
1
venne (dyr) til lydighet
; lære (dyr) opp til å gjøre bestemte oppgaver eller kunster
SITATER
-
røstværingerne fange dem [lundefuglene] med smaa hunde, som ere dresserede til at krybe ind i hullerne og trække fuglene og æggene ud
-
adjektivisk perfektum partisippden første dresserte elefanten blei brukt som krigselefant og ført fram av perserkongen Darius den tredje i slaget ved Issos i år 333(Heidi Marie Kriznik Applaus LBK 2002)
2
spøkefullt
venne (en person) til lydighet, korrekt opptreden e.l.
EKSEMPEL
-
hans kone har dressert ham ganske godt
SITAT
-
jeg er dresseret til et peent menneske, der ikke ta’er noget [av maten], før man siger: «værs’go’!»(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 247 (1843) Jørgen Moe)
3
i adjektivisk perfektum partisipp
dressert
litterært
ytret i kultiverte former
SITAT
-
Gud trøste den, der har et sæde i broget lag, blandt fabrikeret glæde, dresseret nag