Det Norske Akademis Ordbok

dratte

dratte 
verb
BØYNINGdrattet, drattet, dratting
UTTALE[dra`t:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt dratta 'gå tungt og langsomt'
BETYDNING OG BRUK
1 
falle på en plutselig, uventet og ofte komisk måte
; dette
; ramle
SITATER
  • jeg drattede i [elven]
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 23)
  • mangen glider, mangen dratter fra den glatte stang, som bly
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 513)
  • [en alvorlig hakkespett] havde let, så den nær havde drattet af pinden
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 106)
  • han var drattet utfor en stor sten
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 193 1918)
  • sneskavlen brast: der kom de [sauene] drattende i klump
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 164 1919)
  • hun havde hørt blyloddet dratte mod gulvet i bispens kontor
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 75 1900)
UTTRYKK
dratte ned
falle ned
  • retsom det var drattede han ned mellem stokkene
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 101 1865)
  • smågrener og kvister kom drattende ned fra de bladløse trærne
     (Bernt Rougthvedt Tårn LBK 2013)
  • overført
     
    kokkens hjerte drattet ned i buksene ved synet
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 31 1931)
2 
muntlig, overført
 gå konkurs
 | jf. falle, ramle
SITAT
  • når nu Monsen dratter, så trækker han først og fremst grosserer Bratsberg med sig
     (Henrik Ibsen De unges forbund 172 1874)