Det Norske Akademis Ordbok

dissekør

dissekør 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; dissekøren, dissekører
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
dissekøren
ubestemt form flertall
dissekører
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[disekø:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til dissekere; jf. suffikset -ør; jf. fransk disséqueur, dissecteur
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 (medisinsk) fagperson som dissekerer
SITAT
  • Alexander Kielland var, ifølge dissekørene, alkoholiker, overvektig, kanskje homofil og hadde dessuten snorkesyke
     (Klassekampen 06.11.2008/13)
2 
overført
 person som gransker, analyserer (enkeltdeler, detaljer e.l.) inngående
SITATER
  • den naturalistiske dissekør brugte ikke lægens smidige instrument, – naturalismen skar og stak med slagterens kniv
     (Dagsposten 14.02.1895/2)
  • huttemætu, for rabalder det skal bli når saken kommer i Byretten med Arnfinn L. Gullestad som kirurg og dissekør
     (Christianssands Tidende 22.05.1937/5)
  • [Edgar Allan] Poe var en nådeløs dissekør av fryktens anatomi
     (Dagbladet 02.10.2008/26)