Det Norske Akademis Ordbok

disig

disig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLdisig
nøytrum
disig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[di:`si]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra nedertysk disig eller nederlandsk dijzig
BETYDNING OG BRUK
1 
mest om luft, atmosfærens lys, vær e.l.
 fylt, preget av dis
; uklar på grunn av dis
EKSEMPEL
  • disig vær
SITATER
  • disigt måneskin
     (Henrik Ibsen Digte 111 1875)
  • ud paa dagen var [luften] bleven disig af heden
     (Jonas Lie Faste Forland 81 1899)
  • jeg kan tænke mig at den [røde tåken] ligner en disig solnedgang i midnatssolens land
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 30 1914)
  • øynene var vidåpne, store og disige
     (Terje Stigen Treskjæreren Johannes LBK 1990)
  • sola brant ubønnhørlig fra en disig himmel
     (Karin Fossum Carmen Zita og døden LBK 2013)
2 
overført, om forestilling, følelse, inntrykk e.l.
 uklar, tåkete
SITATER
  • Nedenes havde en disig fornemmelse af at han havde forløbet sig
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 179)
  • det han savnet var uhåndterlig og disig
     (Ola Bauer Metoden 28 1985)
  • disig erindring om noe forferdelig
     (Terje Stigen Katedralen LBK 1987)