Det Norske Akademis Ordbok

dirk

Likt stavede oppslagsord
dirk 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; dirken, dirker
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
dirken
ubestemt form flertall
dirker
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[dirk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra nedertysk dirk, av middelnedertysk diderik, etter mannsnavnet Diderik, Didrik; betegnelsen stammer trolig fra argot (gruppespråk for kriminelle); jf. også foreldet og eldre dansk form dirik
BETYDNING OG BRUK
redskap i form av en ståltråd med en hake, brukt til å åpne låser som man ikke har nøkkel til
; tyvenøkkel
SITATER
  • foreldet
     
    djævelen vil engang faa med sin dirik abnet laasen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 496)
  • overført
     
    De, Lind, De ejer hendes hjertes nøgle; men vi, veninderne, vi har en dirk, som kan lukke op, hvor nøglen ej forslår
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 85 1873)
  • foreldet
     
    en nat brød Ole sig ind hos en smed ved Sagene og forsynede sig med dirikker, file og andet for ham nødvendigt værktøi
     (Rudolf Muus Ole Høilands Penge 21 1898)
  • jeg blev stående og fikle med dirken en stund og kjente halspulsårens hurtige, huggende slag
     (Stein Ståle Åndemasken 157 1943)
  • ta med brekkjern hvis du ikke er god med dirker
     (Jo Nesbø Flaggermusmannen LBK 1997)
  • jeg åpnet døren med dirk
     (Jan Christian Jørgensen For riket er ditt LBK 1999)