dikternatur
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
litterært
person med evner for diktning
| jf. natur
EKSEMPEL
-
han er en sann dikternatur
SITATER
-
som alle svagere begavede digternaturer forblander han virkelighed og ideal
-
som saa ofte er tilfældet med originale digternaturer, kopierede [Andreas Munch] andre, væsentlig danske, digtere(Aftenposten 03.10.1871/2/2 Lorentz Dietrichson)