Det Norske Akademis Ordbok

descendent

descendent 
substantiv
BØYNINGen; descendenten, descendenter
UTTALE[desende´nt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin descendens, flertall descendentes, presens partisipp av descendere; se descendere
BETYDNING OG BRUK
særlig genealogi
 slektning i nedstigende linje
; etterkommer
 | til forskjell fra ascendent
SITATER
  • Grüner var fru Sundts søstersøn, og han var altsaa en af Anna Ramus's descendenter
     (Conradine Dunker Gamle Dage (1909) 257)
  • den blonde, blaaøiede descendent av cimbrer og teutoner
     (Øvre Richter Frich Flyvefisken (1919) 32)