Det Norske Akademis Ordbok

derangert

derangert 
adjektiv
UTTALE[deraŋʃe:´rt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av derangere
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
 forfallen
; forkommen
; redusert
; uflidd
SITATER
  • [organisten] var en drukkenbolt og i yderst derangerede omstændigheder
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 322)
  • han er paafaldende lik kapteinen, men mere derangeret. Han ser ut som han drikker
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 244)
  • hans hue … fiffet ordentlig op i det ellers noget derangerte ensemble
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 70 1914)
  • Kirsten Schultz virket vel noe for kultivert i dette derangerte miljø, men i hvert fall spilte og sang hun con amore
     (VG 22.12.1965/22)