demant
substantiv
BØYNINGen; demanten, demanter 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
demanten
ubestemt form flertall
demanter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[dema´nt], [de:`mant]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
foreldet, poetisk
SITATER
-
se i slebne demant tusind sole spille!
-
indvævet med perler og demanter
-
den duggede græsvold blød, den i en dynge demanter stod