Det Norske Akademis Ordbok

debilitet

debilitet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; debiliteten
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
debiliteten
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[debilite:´t]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk debilité, fra latin debilitas 'svakhet'; jf. suffikset -itet
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 svakhet
; skrøpelighet
SITAT
  • stangen … slog mig mellem benene især paa en af testiklerne og kastede mig besvimet ned af læsset. Denne testikkel har derefter bestandig beholdt en debilitet
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 24)
2 
foreldet, tidligere fagterm
 det å være debil
SITAT
  • en undersøkelse har vist at røde hunder medfører dødfødthet, misdannelser eller debilitet i et stort antall tilfelle
     (VG 23.09.1952/1)