danske
verb
MODERAT BOKMÅLdansket, dansket, dansking 
preteritum
dansket
perfektum partisipp
dansket
verbalsubstantiv
dansking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[da`nskə]
ETYMOLOGI
avledet av dansk
BETYDNING OG BRUK
1
snakke som en danske
; legge an på å snakke dansk
| jf. klokkerdansk
SITAT
-
kanoneren danskede og sagde altid «min ven» og «min rare ven!»
2
nedsettende
snakke knotende bokspråk
SITATER
-
[bondekonen] havde en stærk tilbøjelighed til at ville danske
-
en nordlending [som] «knoter» på bokmål, det føles … ikke … naturlig. Før kalte man det å «danske»(Nordlys 21.09.2000/19)