bullbiter
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bu`lbitər]
ETYMOLOGI
fra nedertysk bullenbiter, grunnbetydning 'oksebiter', brukt
om hund dressert til oksekamper; jf. bulldogg
BETYDNING OG BRUK
1
SITATER
-
Hansens øine gjorde et blink op som en bulbiders, der agter at glæfse, hvis man engang til klapper den på halsen
-
[han] havde med sig en stor bulbider, rigtig et stygt svinetryne af en hund
-
overførtde engelske bullbitere hadde bitt godt fra sig| soldatene
2
overført, spøkefullt
gretten, bisk person
3
overført
kritiker, refser