brøtningsfolk
substantiv
MODERAT BOKMÅLet 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[brø:`tniŋs-]
BETYDNING OG BRUK
dialektalt, skogbruk, om
eldre forhold, kollektivt eller i flertall
fløtere
| jf. brøtningslag
SITATER
-
en plads under Graneim, hvor der var fuldt op af brøtningsfolk
-
en dag kunne vel flommen vokse sig saa sterk og bred at de nationalklædde brøttningsfolkene ikke længer orket at holde tømmerdriften