Det Norske Akademis Ordbok

brysk

brysk 
adjektiv
BØYNINGbryskt
UTTALE[brysk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. tysk brüsk; via fransk brusque, fra italiensk brusco 'bitter, barsk', av uviss opprinnelse
BETYDNING OG BRUK
om person eller væremåte
 morsk
; barsk
; brå
SITATER
  • [han] er … lidt brusque og keitet i sit væsen
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 291)
  • sjelden
     
    han traadte ind i stuen, sagde aldeles ligefrem og brusk: […]
     (Jonas Lie Rutland 282 1880)
  • [han kunne] være nok saa brysk og kjæk
     (Thomas Krag Ada Wilde 187 1896)
  • pludseli slipper hun mine hænder og gjør en brusk bevægelse som for aa falle mei om halsen
     (Hans Jæger Fængsel og Fortvilelse 170 1903)
  • paa en temmelig brydsk maade afbrød [han] foredragsholderen
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 329 1904)
  • han var brysk og byrg
     (Hans Aanrud Fortællinger III 58 1923)
  • med brysk stemme ba han den høye, tynne sigøyneren sette seg
     (Jo Nesbø Sorgenfri 119 2002)
  • jeg skjøv ham bryskt til side
     (Hans Olav Lahlum Katalysatormordet LBK 2012)
  • politimannen snakker høyt, bryskt, bestemt
     (Kathrine Nedrejord Forvandlinga 38 2018)