Det Norske Akademis Ordbok

bryn

bryn 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; brynet, bryn
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
brynet
ubestemt form flertall
bryn
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bry:n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt brún (flertall brýnn, som har påvirket den moderne formen); jf. også dialektalt brun
BETYDNING OG BRUK
1 
kant
; rand
 | jf. himmelbryn, skogbryn
SITATER
2 
smal bue av hår over øyet
; øyenbryn
SITATER
  • [Sara] løftede ikke sine øine, der var mørke og store med lange øienhaar og stærke, sorte bryn
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 25 1882)
  • de løftede alle … haanden over brynet
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 221)
  • da går brede drag af vrede over gubbens bryn
     (Henrik Ibsen Digte 45 1875)
  • Paul Verlaine var meget styg, og visste det: en svær pande, svære, buskede bryn, smaa dypt og skjævt liggende øine
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 41 1923)
  • rette, gråbrune bryn
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 30 1988)
  • mørkeblå øyne under sammenvokste bryn
     (Kjersti Scheen Teppefall 137 1994)
UTTRYKK
rynke brynene
få, lage rynker i pannen som tegn på bekymring, misnøye e.l.
 | jf. rynke øyenbrynene
  • lensmanden rynket brynene
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 58 1917)
  • det er ikke mod os han retter det rynkede bryn
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 334 1873)
  • moren rynket brynene og sa noe veldig tydelig … mens hun prikket hardt med pekefingeren i bordet for hvert ord
     (Hanne Ørstavik Tiden det tar LBK 2000)